Velkommen til en spændende poster-session, hvor årets deltagere i Forskningstræningsmodulet præsenterer deres projekter.
Kom og vær med til livlige og lærerige diskussioner tirsdag den 24.juni fra kl. Kl. 12.45-14.15.

Overser vi behandlingskrævende ikterus ved transkutan bilirubin måling?
Amalie Blegvad la Cour1, Jens Jakob Herrche Petersen1, Mustafa Vakur Bor2,3, Rasmus Søgaard Hansen2
1 Børn og Unge, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg, Danmark. 2Klinisk Biokemisk Afdeling, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg, Danmark. 3Enhed for Tromboseforskning, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg, Danmark

Baggrund:
Ikterus skyldes hyperbilirubinæmi og er hyppigt indenfor den første leveuge. Transkutan bilirubin (TcB) måling er et udbredt screeningsværktøj for hyperbilirubinæmi og nedsætter antallet af blodprøver. Guldstandarden for bilirubin bestemmelse er ved Diazo-metode, men denne kræver et større blodvolumen, end bilirubin målt på blodgas apparat (ABL).

Formål
Sammenligne TcB med bilirubin i blodet målt på ABL, samt vurdere hvornår et TcB resultat skal medføre måling af bilirubin i blodet.

Metode
Retrospektivt kvalitetssikringsprojekt af data fra en 7 måneders periode hvor der er foretaget dobbeltbestemmelse af TcB og bilirubin i blodet indenfor 2 timer af hinanden. TcB måltes med JM-105 (Dräger, Lubeck, Tyskland) i henhold til kliniske retningslinjer. Bilirubin i blodet var en kapillærprøve taget ved hælprik og analyseret på ABL800 (Radiometer, København, Danmark). Ved journalopslag blev følgende data indhentet: Gestationsalder, fødselsvægt, fødselstidspunkt, prøvetagningstidspunkt og immunisering/alvorlig sygdom. Efterfølgende blev lysgrænsen beregnet.

Resultater
I alt 188 nyfødte med 219 parrede målinger blev inkluderet. Gennemsnitlig forskel mellem kapillær bilirubin og TcB var 12 µmol/L (Range: -80 til 112 µmol/L). I alt havde 68% en forskel på ≤20% mellem TcB og kapillær bilirubin. Syv nyfødte havde TcB under lysgrænsen, men kapillær bilirubin over lysgrænsen. Heraf var der to nyfødte, hvor TcB var <80% af lysgrænsen.

Konklusion
Såfremt der udelukkende var målt TcB, ville to tilfælde (1,1%) af behandlingskrævende hyperbilirubinæmi være blevet overset. På afdelingen for Nyfødte og Familier, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg får nyfødte med TcB mellem 70-80% af lysgrænsen derfor fremover gentaget TcB indenfor 2-4 timer, og hvis den er stigende, måles bilirubin i blodet.

 

Børn og blodtryk
Sandra Diana Sandblom Berntsen
Vejleder: Luise Borch Medvejleder: Lise Fischer Mikkelsen
Børn og Unge, Regionshospital Gødstrup

Abstract
Baggrund:
Hypertension (HTN) er en væsentlig risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme og kronisk nyresygdom, og prævalensen blandt børn er stigende globalt. Børne-hypertension er ofte underdiagnosticeret, da mange børn er asymptomatiske og der i Danmark ikke er screening af børns blodtryk. Formålet med denne undersøgelse er at se på pædiatrisk hypertension på Regionshospitalet Gødstrup og fordelingen af primær vs. sekundær hypertension samt tilstedeværelsen af målorganskader.

Metode:
Kohorten inkluderede alle pædiatriske patienter diagnosticeret med hypertension fra september 2019 til september 2024. Data blev indsamlet via systematisk gennemgang af patientjournaler, herunder kliniske målinger og undersøgelser. Der blev indsamlet data om højde, vægt, blodtryk, ekkokardiografi, relevant biokemi, elektrokardiografi og andre relevante undersøgelser.

Resultater:
Af de 12 børn, der blev identificeret, havde 58 % primær hypertension, forbundet med familiær hjertekarsygdom, mens 42 % havde sekundær hypertension, med underliggende årsager som i de fleste tilfælde ikke var tidligere kendt. Overvægt var til stede hos 67 % af børnene, og livsstilsændringer var effektive for én patient. Blandt børn med sekundær hypertension havde ét barn målorganskader. Farmakologisk behandling blev ordineret til 75% af børnene, og blodtryksreduktion blev opnået hos 50% af kohorten.

Konklusion:
Resultaterne tyder på, at primær hypertension dominerer blandt danske børn, med lav risiko for målorganskader ved diagnosetidspunktet. Tidlig diagnosticering, især hos børn med familiær disposition for hjertekarsygdomme er vigtig, mens sekundær hypertension kræver grundig diagnostisk opfølgning. Studiet understreger behovet for videre forskning i diagnostik og behandling af pædiatrisk hypertension.

Resiliens og trivsel hos børn med cancer og deres familier
Cecilie Viola Buskbjerg, læge1
Mathias Rathe, Overlæge, pHd1
Børneonkologisk afsnit H2, HC Andersens Børnehospital, OUH

Baggrund:
Børn og unge med kræft rammes i en væsentlig tid i deres tilværelse, mens de undergår væsentlig fysisk, mental og social udvikling. Disse børnene, deres søskende og forældre bærer en psykosocial byrde og kan de opleve langsigtede ændringer i skole- eller børnehavesituation, samt arbejdsliv. Hvilke børn og familier der oplever den væsentligste psykosociale byrde er uklart, samt hvorvidt det skyldes at barnet selv er belastet, eller om det afspejler bekymring og belastning hos forældrene.

Formål:
- At validere en modificeret version af spørgeskema til evaluering af familie resiliens i en dansk population af børn og unge med cancer og deres pårørende.
- At afdække resiliens niveauer i en dansk population af børn og unge i behandling for cancer og deres pårørende.
- At afdække mulighed for at øge familiereliens under behandlingsforløbet gennem anvendelse af resiliensrammen

Metode:
1. Tværsnits undersøgelse mhp. validering af patient og pårørende rapporterede spørgeskemaer.
2. Tværsnits undersøgelse mhp. at afdække resiliensprofiler hos børn behandlet for cancer og deres familier.
3. Prospektivt interventionsstudie mhp. at evaluere effekten af anvendelse af resiliensrammen på løbende resiliensprofiler hos børn behandlet for cancer og deres familier.

Resultater:
Fald i resiliensniveau er associeret med højere psykosocialt stress niveau, lavere social støtte, skrøbelig sammenhængskraft og tilpasningsevne.

Konklusion:
Det er vigtigt at identificere hvilke faktorer der differentierer lav og høj resiliens, samt finde måder at reducere forældrenes psykosociale stressniveau, da dette fremmer barnets mentale helbred. Slutteligt udvikle opfølgningsprogrammer, der støtter børnekræftoverlevere med deres reintegration i skolen og med sociale færdigheder, er derfor indiceret.

 
Fælles beslutningstagning i pædiatrien: På hvilken mådeinddrages børn og unges perspektiv i beslutningsprocessen?
Forfatter: Pia Dollerup, Læge ved Børne-og Ungeafdelingen, Kolding sygehus, Sygehus Lillebælt
Vejleder: Lea Lund, Lektor, Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU og Seniorforsker, Center for Fælles Beslutningstagning

Baggrund:
Region Syddanmark implementerer fælles beslutningstagning -en proces hvor patient og sundhedsprofessionel i fællesskab træffer beslutninger om undersøgelse og behandling, baseret på evidens, præferencer og værdier. Beslutningsstøtteværktøjer er et redskab, der skaber struktur i samtalen og hjælper patienter til at træffe informerede valg. I pædiatrien kræver det særlig opmærksomhed, da både barn/ung og forældre skal inddrages. Børn under 15 år har ikke juridisk samtykkekompetence, men skal informeres og inddrages.

Metode:
Der er foretaget en analyse af børne-ungesynet i studier om beslutningsstøtteværktøjer i pædiatrisk kontekst fra nyeste CochraneReview. De identificerede studier blev analyseret for målgruppe, anvendelse af børnesyn og inddragelse af barnets perspektiv.
Resultater 26 relevante studier med stor metodisk og aldersmæssig variation. 62% af beslutnings-støtteværktøjerne var udelukkende rettet mod forældre, 12 % målrettet både forældre og barn/ung. Fem studier henvendte sig direkte til børn/unge. Barnets perspektiv blev sjældent inddraget eksplicit, og effektmålinger var primært baseret på forældre-udsagn. Studier tyder på at børn/unges deltagelse i beslutningsprocessen kan give øget autonomi og mestring.

Diskussion:
Fælles beslutningstagning i pædiatrien er kompleks. Studier fokuserer primært på forældre. Modenhedsvurdering og barnets behov må afvejes med respekt for forældres ret og ansvar. Få studier dokumenterer effekten af børneinddragelse, men tyder på øget autonomi og tryghed.
Konklusion Fælles beslutningstagning i pædiatrien er begrænset, og hovedparten af interventionerne målrettet forældre. Studierne er få og heterogene. Der er begrænset viden om effekten i forhold til barnet/den unge. Der er behov for mere forskning, og når Region Syddanmark skal implementere fælles beslutningstagning, er det oplagt at indsamle ny viden.
 

Levetiracetam som forebyggende behandling ved kronisk migræne hos børn og unge
Forfatter: Mathias B. Hjortebjerg, Børneafdelingen, Hospitalsenhed Midt, Viborg Sygehus
Vejleder: Ditte Løhmann, Børneafdelingen, Hospitalsenhed Midt, Viborg Sygehus

Abstract
Background
Chronic migraine is a debilitating condition affecting up to 4% of children with episodic migraine. It can significantly impair quality of life, school attendance, and cognitive function. Preventive treatment is often warranted in refractory cases, but evidence supporting current prophylactic options is limited. Levetiracetam, primarily used in epilepsy, has shown potential in migraine prophylaxis.

Methods
A systematic literature review was conducted via PubMed and Embase using the search terms “Migraine” AND “Prophylaxis” AND “Levetiracetam”. Filters included pediatric populations and English or Nordic language publications. Relevant articles were screened at the abstract and full-text levels.

Results
Out of 44 initial studies, 5 pediatric studies met inclusion criteria. One was a double-blind randomized placebo-controlled trial, while the rest were open-label or retrospective. Across studies, 62–100% of patients achieved >50% reduction in monthly migraine days, and several reported significant reductions in migraine severity or disability scores (e.g., pedMIDAS). Levetiracetam was generally well tolerated, with few serious side effects. One study found propranolol and valproate more effective than levetiracetam.

Discussion
The included studies consistently indicate a beneficial effect of levetiracetam in reducing migraine frequency and severity in children. However, most studies had small sample sizes, lacked control groups, and had short follow-up durations. Only one study included a placebo group, limiting overall validity due to known placebo effects in migraine prophylaxis trials.

Conclusion
Levetiracetam shows promise as a preventive treatment for chronic migraine in pediatric patients. Further high-quality randomized controlled trials are needed to establish levetiracetam efficacy and role in clinical guidelines.

 

Levetiracetam som forebyggende behandling ved kronisk migræne hos børn og unge
Forfatter: Mathias B. Hjortebjerg, Børneafdelingen, Hospitalsenhed Midt, Viborg Sygehus
Vejleder: Ditte Løhmann, Børneafdelingen, Hospitalsenhed Midt, Viborg Sygehus

Abstract
Background:
Chronic migraine is a debilitating condition affecting up to 4% of children with episodic migraine. It can significantly impair quality of life, school attendance, and cognitive function. Preventive treatment is often warranted in refractory cases, but evidence supporting current prophylactic options is limited. Levetiracetam, primarily used in epilepsy, has shown potential in migraine prophylaxis.

Methods:
A systematic literature review was conducted via PubMed and Embase using the search terms “Migraine” AND “Prophylaxis” AND “Levetiracetam”. Filters included pediatric populations and English or Nordic language publications. Relevant articles were screened at the abstract and full-text levels.

Results:
Out of 44 initial studies, 5 pediatric studies met inclusion criteria. One was a double-blind randomized placebo-controlled trial, while the rest were open-label or retrospective. Across studies, 62–100% of patients achieved >50% reduction in monthly migraine days, and several reported significant reductions in migraine severity or disability scores (e.g., pedMIDAS). Levetiracetam was generally well tolerated, with few serious side effects. One study found propranolol and valproate more effective than levetiracetam.

Discussion:
The included studies consistently indicate a beneficial effect of levetiracetam in reducing migraine frequency and severity in children. However, most studies had small sample sizes, lacked control groups, and had short follow-up durations. Only one study included a placebo group, limiting overall validity due to known placebo effects in migraine prophylaxis trials.

Conclusion:
Levetiracetam shows promise as a preventive treatment for chronic migraine in pediatric patients. Further high-quality randomized controlled trials are needed to establish levetiracetam efficacy and role in clinical guidelines.

Long-term pulmonary outcome in children born extremely preterm compared to children born at term: a systematic review
Ragami R. Kajith1, Elisabeth S. Christiansen2, Karina D. Honoré2
1Department of Children and Adolescents, Esbjerg Hospital, University Hospital of Southern Denmark
2Department of Children and Adolescents, H. C. Andersen Children’s Hospital, Odense University Hospital

Introduction:
In recent decades, the survival rates of extremely preterm (EP) infants (< 28 weeks of gestation) have significantly improved due to advancement in medical care and respiratory support.
However, their lung development is often compromised by extreme prematurity and postnatal risk factors, such as lung infections and various medical interventions, which can lead to lung injury and bronchopulmonary dysplasia (BPD).
EP infants face increased risk of both short- and long-term morbidities, making their long-term pulmonary outcomes a significant area of interest.

Purpose:
This systematic review aims to critically review the existing literature on lung function in childhood and adolescence, specifically ages 5 to 18, in EP children compared to term born children.

Methods:
The following preliminary databases MEDLINE/PUBMED, EMBASE, SCOPUS and Web of Science were searched using a structured search strategy to identify relevant studies.

Results:
A total of fifteen studies were included, compromising 1582 extremely preterm children and 1278 term born controls. Ten out of eleven studies reported significantly reduced FEV1, and eight studies showed significant reduced FVC in EP children compared to term born children. Additionally, the presence and severity of BPD were associated with greater reductions in lung function.

Conclusion:
Extremely preterm children demonstrate significantly reduced lung function in childhood and adolescence with greater impairment linked to the severity of BPD compared to children born at term.
These findings highlight the importance of long-term surveillance, implication of early preventive measurements and appropriate treatment throughout childhood to improve respiratory outcomes in extremely preterm children.

 

Spædbørn og tungebåndsklip -En spørgeskemaundersøgelse blandt fødende kvinder i Slagelse
Pernille Lindsø, Maren Rytter og Annemi Frandsen, Børn og Ungeafdelingen, Slagelse Sygehus

Baggrund:
Amning anbefales de første seks måneder grundet sundhedsfremmende effekter for både mor og barn. I de senere år har et stigende antal spædbørn fået klippet tungebånd (frenulotomi), ofte som led i behandling af ammeproblemer, men det er uklart, hvad der driver denne udvikling.

Formål:
At undersøge om spædbørn, der får klippet tungebånd, adskiller sig fra andre børn på forhold relateret til mor, barn og familiens socioøkonomi.

Metode:
Vi anvendte sekundære data fra den prospektive kohorteundersøgelse ”Få fordelene med fra starten”. Kvinder, der fødte på Slagelse Sygehus fra maj 2023 til december 2024, udfyldte spørgeskemaer under graviditeten og i barnets første fire måneder. Vi sammenlignede svar fra mødre til børn, der havde fået klippet tungebånd ved fire måneders alderen, med svar fra mødre til børn uden klip.

Resultater:
Af 629 mødre havde 97 (15 %) børn, der fik klippet tungebånd. Mødrene rapporterede oftere ammeproblemer (83 % vs. 50 %), lavere velbefindende (WHO-5: 65 vs. 70) og hyppigere brug af alternative sundhedsydelser (43 % vs. 33 %) i tungebåndsgruppen. Der var ingen forskelle i karakteristika for mor, barn eller socioøkonomiske forhold mellem grupperne.

Diskussion:
Resultaterne tyder på, at beslutningen om tungebåndsklip i højere grad kan være drevet af oplevede ammeproblemer og lavere trivsel efter fødslen end af objektive forskelle mellem familier. Fundene skal tolkes med forsigtighed på grund af risiko for selektions- og informationsbias samt begrænset statistisk power.

Konklusion:
Spædbørn, der får klippet tungebånd, adskiller sig ikke fra andre børn på baggrundsfaktorer eller socioøkonomiske forhold. Ammeproblemer fremstår som hovedårsag til tungebåndsklip.

Hypotermi hos Nyfødte
Ditte Marie Meyer, MD.
Vejleder: Anne Mette Plomgaard
Neonatalafdelingen, Hvidovre Hospital.

Introduktion
Hypotermi hos nyfødte er associeret med øget morbiditet og mortalitet, særligt hos præmature og nyfødte med lav fødselsvægt. I 2023 levede kun 2 ud af 18 afdelinger op til Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødtes mål om at ≥ 65 % er normoterme (temp. 36,5-37,5oC) ved indlæggelse.

Formål:
Formålet med studiet er at undersøge om vi kan identificere nyfødte som er i øget risiko for at blive hypoterme og at undersøge om nyfødte mister varme under overflytningen fra fødestue/sectiostue til neonatalafdelingen.

Hypotese:
At visse grupper af nyfødte, f.eks. nyfødte født ved sectio, har højere forekomst af hypotermi og at en betydende årsag til hypotermi kan være at de nyfødte mister varme under transporten til neonatalafdelingen.

Metode:
Vi har undersøgt om der er signifikant forskel i gennemsnitlig indlæggelsestemperatur og andel af hypotermi for forskellige grupper af nyfødte inddelt efter gestationsalder, fødselsvægt, fødemåde, APGAR og navlesnors-pH. Data til dette er fundet ved journalgennemgang.
I perioden 1/4-24 – 30/6-24 har vi målt temperatur før og ved indlæggelse på nyfødte der indlægges på neonatalafdelingen direkte fra fødestedet. Vi har set på om der er flere der falder i temperatur end stiger og om der forskel på forekomsten af hypotermi for nyfødte født vaginalt og ved sectio.

Resultater:
I perioden blev der indlagt 107 børn direkte fra fødestedet. Det var signifikant forskel i gennemsnitlig indlæggelsestemperatur for nyfødte med lav FV og normal FV. I de øvrige undersøgte grupper kunne vi påvise signifikant forskel. 65 af de 107 nyfødte fik målt temperatur før og ved indlæggelse, der var ikke signifikant forskel på hvor mange der faldt og steg i temperatur under transporten eller signifikant forskel på forekomsten af hypotermi for nyfødte født vaginalt og ved sectio.

Konklusion:
Projektet kunne ikke med sikkerhed identificere grupper af nyfødte i særlig risiko for at blive hypoterme. Temperaturfald under transporten var ikke en betydende årsag til hypotermi.

 

Forsinket diagnose og risiko for diabetisk ketoacidose i en midtjysk pædiatrisk population

Mette Schou Nissen, læge¹
Malene Hovgaard Thomsen, projektsygeplejerske, diabetes sygeplejerske¹
Ditte Adolfsen Løhmann, PhD, afdelingslæge¹

¹Børn og Unge, Hospitalsenhed Midt, Viborg

Baggrund: Diabetisk ketoacidose (DKA) er en potentielt alvorlig komplikation ved debut af type 1-diabetes

(T1D). Formålet med studiet er at belyse mulige risikofaktorer for DKA i en midtjysk pædiatrisk population.

Hypotesen er, at forsinket diagnosticering samt fravær af klassiske symptomer øger risikoen for DKA.

Metode: Studiet er udført som et deskriptivt observationsstudie baseret på journalgennemgang af børn og unge < 18 år diagnosticeret med T1DM på Regionshospitalet Viborg fra 2019-2024. Diagnostisk forsinkelse blev vurderet ud fra symptomvarighed og tidligere kontakter til sundhedsvæsenet.

Resultater: 97 børn og unge blev diagnosticeret med T1D. Heraf havde 27 DKA svarende til en frekvens på 28%. DKA var associeret med forudgående kontakt til sundhedsvæsenet (26% vs. 9%; p<0,05) og fravær af klassiske symptomer (15% vs. 3%; p<0,05). Polyuri og polydipsi blev dog rapporteret hos hele 94% uanset DKA-status. Overraskende var symptomvarigheden signifikant kortere blandt patienter med DKA.

Diskussion: Resultaterne bør tolkes med forsigtighed, men tyder på, at lægerelateret forsinkelse kan øge risikoen for DKA ved debut af T1D. Fravær af klassiske symptomer kan være bidragende element, men den høje forekomst af polyuri og polydipsi er i sig selv et interessant fund. Den kortere symptomvarighed rapporteret i gruppen med DKA antyder, at mekanismerne er komplekse og ikke alene kan tilskrives forsinkelse i diagnosticering.

Konklusion: Studiet peger på, at øget opmærksomhed på symptomer og viden om håndtering blandt sundhedsprofessionelle kan bidrage til at reducere DKA ved debut af T1D blandt midtjyske børn og unge.

Yderligere forskning er dog nødvendig.